Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Foreningen arbejder hele tiden udfra denne top 10 liste over deres mærkesager

​Sammen kan vi ændre meget, men det kræver vilje og tid. Men foreningen tror på at sammen med de respektive partnere kan reglerne ændres, så de kommer både minkavlerne og naboerne til gode.

Foreningens top 10 mærkesager (ikke prioriteret rækkefølge):

1. Kommunerne skal, via en ændret lovgivning, kunne give minkavlere, som ikke følger kommunernes henstillinger og/eller almindelige forventelige driftsmetoder (hvorfra mange gener kommer) - bøder. Disse skal stå med de besparelser, som minkavleren har hentet på fx manglende rengøring, manglende fluebekæmpelse og/eller lignende, så minkavleren ikke længere har en økonomisk gevinst ud af, at undlade disse handlinger/arbejdsrutiner (til stor gene og skade, for deres omboende).

2. Foreningen ønsker en ensretning af kommunernes arbejdsmetoder omkring tilsyn af minkfarme, så det fremadrettet bliver nemmere at få aktindsigt og overblik over de virkelige nabogener.

Ligeledes, skal tilsyn (som idag kun foretages hvert 4. år), gøres årlige - og tilsynene skal foregå uanmeldt, hvor de i dag varsles mindst 14 dage før, kun ved uvarslet besøg, vil tilsynsmyndighederne kunne danne sig et retvisende billed af driften på minkfarmen.

3. Foreningen ønsker lovgivningen ændret, så minkfarme på over 3.000 moderdyr (ca. = 18.000 producerede mink årligt), opfattes som en industriel virksomhed, og dermed skal placeres i områder som er udvalgt dertil.

Mindsteafstanden til nærmeste nabo - skal ligeledes ændres til minimum 500 meter, ved op til 5.000 modermink - og lineært stigende i meter herefter (afhængig af antallet af moderdyr).

afstand minkfarme

​4. Foreningen ønsker, at der på landsplan udarbejdes en ramme for, hvor eventuelle fremtidige minkfarme og pelserier kan placeres - uden det er til gene for naboerne

5. Foreningen har allerede bedt om aktindsigt i alle fremtidige minksager i Danmark (udvidelser af enhver art - og ansøgninger om nybyg), hvorefter der kan samles en lokal arbejdsgruppe, som arbejder effektivt med sagen, selvfølgelig med foreningen som sparringspartner.

6. Foreningen ønsker, at alle minkfarmansøgninger (udvidelser, såvel som ved nybyg) - skal følges af en VVM redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

7. Foreningen ønsker en landsdækkende analyse af, hvordan MRSA-virus fra mink (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus), påvirker sine omgivelser/naboer (allerede i 2008 - anslog man, at minimum 50 % af alle danske mink, var smittebærere af den farlige MRSA-virus - og hvis udviklingen et gået samme vej, som på de danske svinefarme, så er tallet i dag meget højere).

Se evt. link: http://ing.dk/artikel/dtu-vi-aner-ikke-en-bjaelde-om-mrsa-i-mink-170626

8. Foreningen ønsker en erstatningsordning, som udover værditab - også sikrer, at hvis mink-nabogenerne ikke kan fjernes, så påtager minkavleren (skadesvolderen) sig, at købe ejendommen - eksempelvis til 50 % OVER, hvad ejendomsmæglere prissætter denne til, som lå der ingen minkfarm i området, som vi allerede kender det fra naboer til vindmølleparker.

9. Foreningen ønsker en mærkningsordning for pelsdyr, så det bla. kan stedfæstes hvorfra løse mink stammer (i erstatnings øjemed). Ligeledes, vil en mærkningsordning også sikre imod ”overproduktion” i forhold til minkavlerens foreliggende tilladelse. Denne mærkningsordning, vil også komme branchen til gode vha. bedre sygdomsbehandling og dermed en reducering af forbruget af antibiotika (5 tons i 2012), hvilket desværre bidrager til udbredelsen af MRSA virussen. Det vil også give en bedre mulighed for sygebehandling af den enkelte mink, hvilket på sigt kan give større indtjening på farmen.

10. Foreningen ønsker, at minkavlere skal gennemgå og/eller have en uddannelse, som minimum er på højde med, hvad der kræves af alle andre landmænd i Danmark. I dag kræves der ikke nogen uddannelse, hvis du ønsker at blive minkavler, hvilket er skræmmende med tanke på hvor mange dyr man skal have med at gøre. En sådan uddannelse, må også kunne give en mere professionel drift på farmene, hvilket kommer dyrernes velfærd til gode, og dermed også giver en bedre indtjening.